Vi opdaterer vores hjemmesidedesign for at forbedre oplevelsen på vores hjemmeside.

Fra klosterkirke til skole til sognekirke

Den nuværende Hjallese Kirke blev indviet i 1983, den er siden blevet udbygget med nyt køkken, flere kontor- og mødelokaler samt en funktionel kælder. De nye lokaler blev taget i brug i 2003. 

Der blev opført en middelalderkirke i Hjallese i slutningen af 1100-tallet. Kirken blev betjent først af nonnerne fra benediktinerklostret på Nonnebakken og sidenhen nonnerne fra Dalum Kloster. 

Det var i Hjallese Kirke at den fynske adel mødtes 9. juli 1934 under Grevens Fejde for at vedkende deres støtte til Christian III som konge af Danmark. 
Få år senere efter Reformationen i 1536 blev Dalum kirke til sognekirke i stedet, og materialerne fra Hjallese kirke gik i stedet til opførelsen af Hollufgård. Der er fundet rester fra den gamle kirkes nordmur og kirkegård under og omkring den nuværende kirkegrund. 

Kirkegrunden og bygningen blev brugt som rytterskole under Frederik den 4., opført mellem 1721-22, skolen blev nedlagt i 1958 og revet ned ti år senere. Rytterskolens gamle inskriptionstavle er indmuret i væggen ved Hjalleseskolens indgang, indviet i 1962.

Stenkredsen, der står på kirkens grund, er bystævnesten rejst i 1866 af Hjallese bymænd. De blev nedtaget i 1968 men genopstillet og indviet 1. søndag i advent 1984, et års tid efter den kirke, vi kender i dag, blev indviet i 1983.