Babysalmesang i Hjallese Kirke er et musiktilbud til forældre med babyer i alderen 0-10 måneder. Gennem musikundervisningen får barnet stimuleret sine sanser og det åbner for et tæt og unikt samvær mellem barn og forælder. Undervisningen tager udgangspunkt i gamle og nye salmer brugt på en ny og inspirerende måde. Det smukke kirkerum er rammen om sang og leg. Vi synger kendte børnesange og salmer. Musikken og salmerne kommer så at sige ind med modermælken.

Babysalmesang er 45 minutter med ro, glæde og nærvær i kirkens smukke omgivelser. Efter babysalmesangen er der hyggeligt samvær kaffe/the, brød og frugt for forældrene og deres børn.  

Musikpædagog Rikke Petersen leder babysalmesang og en af kirkens præster deltager.

Yderligere information om opstart af næste hold og tilmelding til kirkekontoret på tlf. 6615 2520 eller på mail: hjallese.sogn@km.dk.