Sparreår 2025

Sparreår 2025

Sparreår 2025

# Nyheder

Sparreår 2025

Pris- og lønstigninger i almindelighed kombineret med et underskud i kirkekassen fra tidligere har som konsekvens, at 2025 udnævnes til et spareår.

Menighedsrådets økonomiudvalg har set sig nødsaget til at gennemgå regnskabet med en tættekam for at finde mulige besparelser på alle årets udgifter.

Prioriteringen af besparelserne er som følger:

kirkelige handlinger altså gudstjenester, bryllupper, begravelser, bisættelser, konfirmationer og konfirmandforberedelser, dåb, skolekirkeprojekter og babysalmesang fortsætter som vanligt og rammes ikke af besparelser.

Menighedsrådet har besluttet, at besparelserne lægges på alle andre aktiviteter ud over de ovenfor nævnte kirkelige handlinger. Beslutningerne om besparelser på aktiviteter baseres på et idekatalog til besparelser for år 2025 udarbejdet af økonomiudvalget og er således truffet på et oplyst grundlag. Der er ligeledes enighed om, at det eneste der ikke rammes af besparelser er det gode humør, det glade budskab og det gode og rummelige selskab i Hjallese Kirke samt de af menighedsrådet ansatte ved Kirken.

På menighedsrådsmødet afholdt den 4. februar besluttedes, at Sognenyt forandres. I tråd med andre blade, aviser og tidskrifter, der har afskaffet en trykt version, vil Hjallese Kirke gå fra et trykt kirkeblad til digitale løsninger, hvor oplysninger om kirkelige aktiviteter beskrives i et digitalt nyhedsbrev, der kan modtages på e-mail, læses på hjemmesiden og Facebook. Sognebørn og øvrige læsere, der ikke har en digital adgang, kan hente en printet udgave af nyhedsbrevet i Kirken.

I nyhedsbrevet kan præstens side, datoer for gudstjenester og øvrige aktiviteter læses. Herved aktualiseres nyhederne i omkring 10 nyhedsbreve i løbet af et kalenderår.

Kirkekulturmedarbejder Karin Halling modtager ønsker om eventuel udbringning af et printet nyhedsbrev på tlf. 5211 4359.

Det er således det sidste trykte nummer af Sognenyt, der ligger i kirken nu. Efter 42 år med trykte og udbragte udgivelser.

På menighedsrådsmødet den 4. februar blev det endvidere vedtaget, at kirkebil ordningen ændres.

1. marts og derefter kan kirkebilen bestilles til 1 gudstjeneste om måneden samt til jul, påske og pinse. Det vil kunne læses i nyhedsbrevet til hvilke søn- og helligdage, der kan bestilles kirkebil.

Kirkebilen bestilles ved henvendelse til Kirkekontoret, tlf. 6615 2520, senest fredag kl. 12.00 som vanligt.

Det besluttedes ligeledes, at der i 2025 ikke tilrettelægges en højskoledag, sogneudflugten aflyses, foredrag og koncerter vil blive holdt, hvis betalingen er minimal. Forhåbentligt kan der findes midler til at genoptage nogle af de besparede aktiviteter i 2026. Dette vil indgå i budgetlægningen for 2026.

Så med et salmecitat om at ”trange tider, langsomt skrider” håber vi i menighedsrådet, at Kirken, kirkelivet og menigheden bringes sikkert gennem spareåret 2025.

Bente Jakobsen, formand for menighedsrådet.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

  Hjallese Sogn   ·   Hjallesegade 25       +4566152520       hjallese.sogn@km.dk